søndag den 4. marts 2012

FCK (vers. 3)


Det må jo være et populært hold, for nu er det 3. gang jeg skal lave en FCK kage. Denne gang er det min kæreste, der skal glæde nogle FCK-fans... og ja en eller 2 Brøndby-fans.


Derfor er der på bagsiden af kagen - meget storsindet - vist hvor meget Brøndby-fans kan få af kagen...

Kagen indeholder lyse vaniljelagkagebunde med ganache af Toblerone og nougat samt mousse af hindbær.
Kagen er smurt op med 1:1 ganache (til denne størrelse brugte jeg 200 g chokolade og 200 ml piskefløde) og overtrukket med blandet marcipan og sugarpaste (ca. 30/70).
Sukkerbilledet har jeg denne gang købt mig til hos Specialkøbmanden. Det var nemt at have med at gøre.
Kagen måler 26 cm og er 9 cm høj.