onsdag den 11. april 2012

Dannebrog


I dag var det så min søn, der havde fødselsdag (ja, og i går var det min datter... jeg er ikke så skrap til planlægning!)
Men han havde så 10 drenge med hjem fra skole. De hyggede sig med pølsehorn, kanelgifler, hjemmelavet romkugler, chips, masser af sodavand og så sluttede vi lige af med en Dannebrogskage.
Bundene er 2 af de skønne vaniljelagkagebunde og fyld er jordbærmousse med ekstra hakket friske jordbær. Ovenpå moussen dryssede jeg nogle mini-M&Ms og på den øverste bund smurte jeg cacaoglasur (200 g flormelis, 3 spk cacao, vand efter behov). Så blev kanter smurt med lidt flødeskum og jordbær sat på kagen. Så lige de sidste kanter med flødeskum, der markerer Dannebrog og 12 lys.

Kagen var stor succes og der var ingen kærester at spore efter lys-udpustning!!!


Tillykke med de 12 år :-D