søndag den 16. juni 2013

"Stenalder" chokoladekage med avocadofrosting


Jeg siger det bare - den er så skøn, at vi allerede herhjemme er afhængige.
Jeg har opskriften fra Paleo Spirit, som jeg følger med interesse.

Da jeg så denne kage, måtte den bare prøves. Især da mine skønne og skøre unger har indgået et sundsheds-væddemål :) Denne kunne de da spise med en fornuftig samvittighed.

Jeg brugte kun halvdelen af siruppen til frostingen og tilsatte 3 tsk Sukrin Melis.


Chokoladekagen med dadler og kokos

Ca. 9 personer, 20 cm
10 dadler uden sten
1 cup usødede æblemos (eller en moden banan)
3 æg
1/2 cup kokosolie
2 tsk vanilje ekstrakt
1/2 cup kokos mel
1/2 cup usødet kakaopulver
1 tsk bagepulver
1/2 tsk fint salt
1/2 cup stærk brygget kaffe
Dadlerne køres til pure i en foodprocessor. Tilføj æblemos (eller banan) og fortsætte indtil det er godt blandet.
Hæld frugtmosen i en større skål. Tilsæt æg, vanilje, kokosolie og kaffe og bland på lav-medium hastighed, indtil godt blandet.
Bland de tørre ingredienser i en anden skål. Tilsæt disse til frugtmosen og bland på lav hastighed, indtil du har en glat dej.
Klip et stykke bagepapir, der passer til bunden af en 20 cm bageform. Smør med kokosolie, hæld dejen i og glat overfladen.
Bag ved 175 grader i 30-35 minutter eller indtil en tandstikker stukket i midten kommer ren.
Lad kagen køle af i 20 minutter og vend den ud på en bagerist til afkøling. Top med glasur, hvis det ønskes.

Avocado chokolade frosting
1 perfekt moden avocado *
1/2 cup god usødet kakaopulver
1/2 cup ahornsirup eller lys sirup fra Dansukker
Evt. 1/4 kop mørk chokolade mini chips eller groft hakket mørk chokolade
Kør avocado, kakaopulver og sirup i en foodprocessor. Hvis du bruger chokoladechips, skal disse røres i efterfølgende eller drysses oven på glasuren, når den er smurt på kagen. Frostingen er klar til brug med det samme, men kan stilles lidt i køleskab, hvis du synes det er for flydende.
Tilsæt lidt vand, hvis det er for tykt.
Portionen passer fint til en kage på 20 cm.

*Tip
Hvis du kan fjerne den lille rest af stilken på toppen af avocadoen og der er en lys farve nedenunder, så avocado er formentligt klar. Hvis der er brunligt, så er den for moden.


Du finder originalopskriften her og frostingen her.