fredag den 24. oktober 2014

Chokolade og karamel konfektkage


Denne opskrift har jeg fundet hos Sofies Spisekammer. Hun var rigtig sød at advare mod denne kage - den er supernem at tilberede og smager himmelsk.

Opskriften kan du se her:

Chokolade og karamelkage
Til et fad på ca. 20×20 cm

Bund
125 gram smør
140 gram hvedemel
140 gram brun farin
50 gram kokos

Karamelfyld
1 dåse kondenseret mælk (sødet)
3 spsk. sirup/ahorn
lidt salt
30 gram smør

Chokoladeovertræk
125 gram mørk chokolade
25 gram smør

For en 20x20 cm bageform med bagepapir. Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smørret, bland det med brun farin, kokos og mel, og rør det grundigt sammen (med en ske). Pres dejen ud i formen.

Bag bunden i 12-15 minutter ved 175 grader, indtil den er lysebrun.

Mens bunden bages, tilberedes karamellen. Bland den kondenserede mælk, salt, smør og (ahorn)sirup. Lad det koge op under omrøring, og lad det stå på varmen uden helt at koge i ca. 10 minutter, så det bliver lidt tykkere og en anelse mørkere.
Når bunden er bagt første gang, så hældes karamellen på bunden og bages i yderligere 10-15 minutter, eller indtil karamellen er fast og gylden.
Lad kagen køle helt af (natten over).

Hak chokoladen fint. Smelt smørret og rør chokoladen i. Når chokoladen er helt smeltet, hældes den over kagen og rør den ud til kanterne. Lav gerne et fint mønster, mens chokoladen stadig er let flydende.
Lad kagen sætte sig i mindst et par timer.
Når kagen skal serveres, skæres den forsigtigt ud i små kvadrater.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar