søndag den 19. april 2015

Et kig ind i Frederikkes verden...


Søde Frederikke blev konfirmeret den 12. april og jeg har haft mange snakke med hendes mor om kagen, de skulle have. Vi startede nærmest dengang storesøster Kathrine blev konfirmeret. Hendes lidenskab var og er at male og hun er super dygtig. Katrines kage så sådan ud.

Frederikkes mor synes, at der på kagen skulle være alt det, der viser hvem og hvad Frederikke er, så vi gik fra en helt enkel kage til en kage med det hele a la cafe-stemning!

Kagen indholder 2 chokoladelagkagebunde og 1 vanilje bund. Fyldet er hindbærmousse og Tobleronecreme (ganache). Kagen er smurt op med Nutellacreme og overtrukket med blandet marcipan og fondant.

Pynten
Underkoppen blev skåret til og lagt på en rigtig underkop/tallerken, hvor den lå et par dage og tørrede og fik form.
Koppen (selve "cappuccinoen") er formet i RKT. Da den var godt fast, blev den smurt op med Nutellacreme og pakket ind i fondant, der var noget højere end RKT'en. Da koppen var tør og hærdet, blev en hank sat på, der også havde tørret lidt. Ovenpå cappucinoen kom en god "swirl" af Nutellacreme og et par skumfiduser.


Der er naturligvis også musikken med Mads Langer som en favorit (sukkerprint) <3

Så er der bøgerne (formet i marcipan med et sukkerprint på af forsiderne) ...


Fra cafe-besøgene:


Og naturligvis er der er den uundværlige iPhone.


Stort tillykke med dagen, søde Frederikke :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar