onsdag den 5. april 2017

Træstammer - den sundere version



Disse træstammer smager næsten som den ægte vare. Der er ingen sukker i, men dadler og hindbærmarmelade til at søde med.


Træstammer
ca. 6-8 stk.
100 g friske dadler u. sten (hvis hårde, så lægges de i blød i lidt kogende vand)
1 spsk. rom aroma
2,5 spsk. kakaopulver
100 g mandelmel
1-2 spsk. hindbærmarmelade (sukkerfri)
2-3 spsk. peanutbutter
evt. 1 spsk. Florsød (fra EASIS), hvis den ønskes mere sød

150-200 g sukkerfri marcipan (fra Odense eller EASIS)
50 g sukkerfri mørk chokolade
Evt. lidt neutral kokosolie (til at fortynde chokoladen)



Blend alle ingredienser fint i en foodprocessor. Massen skal være fast, men ikke tør. Der kan tilsættes enten mere peanutbutter eller marmelade, hvis massen er for tør og mere mandelmel hvis den er for våd. Stil massen på køl i ca. 30 minutter.

Marcipanen rulles tyndt ud (ca. 2 mm) mellem 2 stykker bagepapir. Form massen til en lang pølse og fordel den på marcipanen. Rul marcipanen om pølsen og skær i passende stykker. Stil på køl, mens chokoladen smeltes (evt. med lidt kokosolie for at gøre chokoladen mere flydende). Dyp enderne i chokoladen.

Opbevares på køl i tætsluttende æske.


Inspireret af denne opskrift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar