Glædelig jul til alle :)
Oreokugler:
2 pakker Oreo-kiks (300 g)
1/2 - 2/3 pakke Philadelphia-ost natural
Kør kiksene i en foodprocessor, så de bliver til krummer. Bland osten i med hænderne, så det bliver til en stor samlet masse.
Rul kugler i den ønsket størrelse.
Kugler kan duppes i smeltet chokolade eller de kan trilles i krymmel med det samme. Opbevares på køl.
Choko-karameller
1 dåse kondenseret mælk
120 g smør
2 spsk honning
100 g lyst rørsukker
50 g mørkt rørsukker – f.eks. Molasses dark cane sugar
2 spsk god kakao, f.eks. Valhrona
1 knsp havsalt
Mørk chokolade til overtræk, min. 55 %
Smelt alle ingredienser over svag varme (dog ikke kakao og salt). Der skal røres hele tiden.
Skru så godt op for varmen og fortsæt med at røre og lad koge i 10 minutter.
Sigt kakao i og tilsæt havsalt. Rør grundigt i massen og lad koge ½-1 minut.
Hæld i en firkantet form dækket med husholdningsfilm eller bagepapir og lad køle af. Mit stod natten over.
Skær ud i enten firkanter eller rul til runde karameller. Dyp i smeltet chokolade.
Opskriften er fundet hos Hanne K
Hvid chokolade med lakridskaramel og peanuts
Opskrift (ca. 20 stk.)
70 g smør
125 g sukker
1 spsk. glukosesirup
180 g kondenseret mælk (ca. halv dåse)
1,5 spsk. Sweet Liquorice Syrup
1,5 spsk. Salty Liquorice Syrup (jeg brugte udelukkende Sweet)
1 tsk. Raw Liquorice Powder
60 g saltede peanuts
150 g hvid chokolade
Pynt
Kom smør, sukker og glukosesirup i en gryde, og smelt det sammen over svag varme, indtil sukkeret er opløst (det tager ca. 6 minutter). Tilsæt herefter kondenseret mælk, og bring det i kog. Reducer til middelvarme, og lad det småkoge i ca. 8 minutter, indtil det er en gylden karamel. Det er vigtigt at røre i gryden hele tiden. Tag gryden af varmen, og tilsæt lakridssirup, lakridspulver og peanuts. Lad det afkøle i ca. 15 minutter, og tril massen til små kugler. Pynt lakridskuglerne med smeltet hvid chokolade og hindbærpulver. Opbevar karamellerne i en lufttæt beholder et køligt sted.
Opskriften er fundet hos Madsymfonien.
Marcipan/nougat trekanter:
200 g nougat
250 g marcipan
ca. 150-200 g smeltet chokolade
Skær nougat og marcipan i ens skiver. Brug gerne en Westmark Osteskærer (se her). Læg en nougatskive mellem 2 skiver marcipan (eller omvendt ;-))
Pak dem i husholdningsfilm og læg dem på køl inden de skæres ud i trekanter.
Dyp i chokolade og drys med krymmel.
Inspiration hos Odense Marcipan
Juleaftens værtinde fik et hjerte med lidt af hvert.
tirsdag den 24. december 2013
søndag den 22. december 2013
Sidste julekage
Den sidste julekage har jeg lavet til nogle søde mennesker. De fortjener en kage til at gå på juleferie på.
Kagen indeholder 3 kagebunde med fyld af kirsebærmousse. Kagen er opsmurt med Wiltons creme med smag af champagne og overtrukket med fondant.
Kirsebærmousse:
1 lag i str. 25x25 cm form
1 blade husblas lægges i blød i koldt vand
3-4 dl fløde piskes til skum
Saften fra 1 citron og
½ dl kirsebær lage/kirsebærvin lunes
Kirsebær hakkes groft, så mange som du syntes. Jeg brugte et ½ glas rød Amarena Toschi
Husblassen smeltes i lagen og det afkøles. De hakkede kirsebær og fløden vendes i.
Kan fyldes i kagen eller stå i en skål, til det er mere fast i konsistensen.
1 lag i str. 25x25 cm form
1 blade husblas lægges i blød i koldt vand
3-4 dl fløde piskes til skum
Saften fra 1 citron og
½ dl kirsebær lage/kirsebærvin lunes
Kirsebær hakkes groft, så mange som du syntes. Jeg brugte et ½ glas rød Amarena Toschi
Husblassen smeltes i lagen og det afkøles. De hakkede kirsebær og fløden vendes i.
Kan fyldes i kagen eller stå i en skål, til det er mere fast i konsistensen.
Julegodter
Julens sidste småkager
Pebernødder
Opskrift:
- til 150 stk.
125 g smør (saltet), stuetemp.
125 g sukker
1 stk. æg
1 tsk. natron
1/2 tsk. ingefær
3/4 tsk. kardemomme
1/2 tsk. kanel,stødt
1/2 tsk. peber, hvid
275 g mel, hvede
Tænd for ovnen på 200 grader.
Mål ingredienserne af.
Rør sukker og smør sammen og tilsæt ægget. Krydderierne og natron blandes i melet.
Bland sukker massen sammen med melblandingen og ælt godt. Jeg brugte Kitchen Aid-maskinen hele vejen igennem.
Dejen tages ud på bordet og rulles i fingertykke pølser. Skær pølsen ud i stykker på ca 1½ cm. Så trilles de til kugler og trykkes let flade.
Bages midt i ovnen i ca. 10-12 min.
Vaniljekranse
Giver en stor portion. Jeg fik ca. 80 kager
500 g mel
1 æg
375 g smør
250 g sukker
½ stang finthakket vanilje (eller marven fra en hel)
250 gram søde mandler (meget finthakkede, gerne med skal).
Ælt alt sammen til dejen. Lad den hvile køligt i en plastikpose mindst 1 time.
Bag dem midt i ovnen, ca 6-10 minutter (afhængig af tykkelse) ved 180°C. Afkøl og opbevar i lufttæt beholder.
Appelsinspecier
200 g blødt smør
90 g flormelis
75 g ren rå marcipan
½ flækket vanillestang
1-2 spsk appelsinsaft
ca. 2 tsk fintrevet appelsinskal
240 g mel
evt. 1/4 tsk appelsinpasta (hvis mere smag ønskes)
1 sammenpisket æg
Rørsukker
Pisk smørret grundigt til det er cremet sammen med flormelis, revet marcipan, appelsinskal, saft og vanillekorn. Tilsæt mel, ælt hurtigt til en sammenhængende dej og lad den hvile koldt i ca. 1 time. Form derefter dejen til 4 ruller med en diameter på ca. 2½ cm, pak dem ind i husholdningsfilm og læg i køleskab natten over – min. 3 timer.
Pensel rullerne med sammenpisket æg og tril derefter i rørsukker. Skær i 4-5 mm tykke skiver og læg dem på en bageplade, de flader lidt ud – jeg kunne have 20 kager på en plade.
Bag ved 175 grader i 12-15 minutter til de er gyldne. Lad de bløde kager afkøle på en bagerist og læg dem i en dåse, når de er blevet kolde og sprøde.
Jule pops med snefnug
lørdag den 7. december 2013
Julens første småkager
Igen i år har jeg lavet de gode og pyntelige småkager med bolsjer.
De deler skål med Kokosspecier.
Kokosspecier:
Ca. 90 stk.
275 g hvedemel
125 g sukker
150 g smør
125 g kokosmel
1 æg
50 g korender
Ælt fedtstof, sukker og æg sammen. Tilsæt mel, kokosmel og korender. Del dejen i 3 lige store dele, der rulles ud til 3 pølser á 50 cm’s længde.
Hver pølse deles i 30 kager og sættes på bageplader med bagepapir. Tryk dem flade.
Bages ca. 6 min. ved 250° C (varmluft 230° C) på ovnens midterste rille.
Så er julen vist skudt i gang :D
onsdag den 4. december 2013
Drømmejuletræ
I dag har vi holdt julehygge i Juniors klasse.
Vi havde kage med: Drømmekage smurt op med appelsincreme og overtrukket med blandet marcipan og fondant. Juletræet er pyntet med mini-M&Ms, fondantpynt, glasur-sne og glimmer.
Kagen måler ca. 37 cm højde/længde og er bagt i denne form.
Jeg havde også et lille juletræ med til nogle af mine kolleger. Formen var købt i TIGER og måler ca. 20 cm.
Værtindegave
Altid godt at være værtinde, så får man skønne blomster og andre dejlige ting. Min søster var denne gang den heldige værtinde.
Hun fik en sød hjerteformet æske med skønne Oreo-kugler.
søndag den 1. december 2013
Julekage med engle
I dag skal vi hygge med familien og alle bringer noget til julebordet.
Vi bringer denne kage, der er en Red Velvet i 4 lag med fyld af hvid chokolademousse med granatæble.
Kagen er smurt op med appelsincreme og overtrukket med fondant fra Kagebutikken.
Så er den sprayet med perlemor og dustet med glimmer.
Også pynten er lavet i fondant. På siden er sat "juletræer" af rosenblade og hjerter af julestokke.
Englene - de tre blondiner - er søde og artige :)
Abonner på:
Opslag (Atom)