tirsdag den 10. april 2012

3 slags cupcakes


Min skønne datter har fødselsdag i dag og hun har derfor haft chokoladecupcakes (en ældre opskrift fra Himmelske Kager) med. Jeg havde ikke chokolade med orangesmag, så jeg tilsatte reven skal af 1 appelsin og 2 tsk appelsinpasta. Jeg bagte en dobbeltportion og fik 36 cupcakes med en fin top. De blev pyntet med Nutellacreme og har lige fået afsluttet påsken med nogle chokoladepåskeæg.


Jeg testede også 2 andre opskrifter. Her er karamelcupcaken. Opskriften er fra Annettes Kager (fundet på Facebook). Vær opmærksom på, at det er en stor opskrift!!! Jeg lavede en kvart portion og fik 12 cupcakes.


De var lidt besværlige at lave, dvs. tidskrævende, men absolut det værd. Selve cupcaken smager mest af vanilje, men der er alligevel lidt karamelknas i. Bedre er det med frostingen - den knaser endnu mere og smager skønt af karamel. Pynten er en lille plade mørk chokolade.

Den sidste slags er en appelsincupcake, en opskrift jeg har fra min søde veninde. De er super gode og friske. Opskriften kommer herunder. De fik også lidt Nutellacreme og så en chokoladetaske og sko som pynt.

Appelsincupcakes
ca. 10-12 stk. alm. cupcakes

120 g sukker
2 æg
2 spk. appelsinsaft, friskpresset
2 tsk. appelsinskal, reven
120 g hvedemel
½ tsk. bagepulver
120 g smør
Evt. 2 mellemstore fint revet kogt kartofler (gør dem mere saftige)

Tænd ovnen på 180 grader.

Pisk sukker, æg, appelsinsaft og reven appelsinskal let og skummende. Bland mel og bagepulver sammen og sigt det over æggemassen. Smelt og afkøl smørret og hæd det i. Rør det hele sammen.

Fyld formene ca. 2/3 op - OBS de hævede ikke så meget, så fyld evt. lidt mere dej i.

Her er alle vennerne samlet: