søndag den 15. juli 2012

Pistaciekage med kardemomme og limesirup


Denne kage er super frisk og lækker. Nødderne gør kagen har et godt bid, kardemommen gør den sød, mens limesiruppen gør den frisk.

Ren forkælelse...

Kagen
150 g usaltede pistacienødder (eller andre nødder)
½ tsk stødt kardemomme
150 g smør, hakket
185 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
185 g sukker
3 æg
125 g yoghurt natural

Sirup
1 usprøjtet limefrugt
125 g sukker
1 dl. vand

Stil ovnen på 185 grader. For en rund Ø20 cm bageform med bagepapir, sider og bund.
Bland nødder og kardemomme i en foodprocessor og brug pulsfunktionen, til nødderne netop er hakket i større stykker. Bland mel og bagpulver og tilsæt det sammen med smør og sukker. Kør det i ca. 20 sekunder. Blandingen skal være smuldret. Tilsæt letpisket æg, der er blandet med yoghurt og kør hele molevitten i ca. 10 sekunder eller til det netop er blandet. Fordel dejen i formen og glat overfladen.

Bag kagen midt i ovnen i 45-55 min (prøv at stikke en tandstikker midt i kagen. Sidder der ikke dej fast, er kagen færdig). Lad kagen køle af.



Sirup: Riv limefrugten og pas på ikke at få den hvide hinde med.
Kom 125 g sukker og 1 dl. vand i en gryde. Rør det sammen over lav varme til sukkeret er opløst. Bring det i kog og tilsæt limeskal. Lad det koge i 5 min. Si siruppen gennem en sigte, så skallen kommer fra og lad siruppen køle lidt af.

Lav huller i den kolde kage med en tandstik eller strikkepind og hæld den lune sirup over kagen.

Lad kagen trække og server den for dem du holder af :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar