torsdag den 29. november 2012

Kageauktion


Som tidligere skrevet havde jeg en kageauktion på Facebook i forbindelse med indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse.
Mine søde kolleger donerede privat hver især et beløb og vandt auktionen.

Den kage skulle vi have i dag.
Kagen er luksus - den består af 3 mandelbunde og 2 chokoladebunde. Øverst er der blåbærmousse, så er der ganache af nougat/mørk chokolade, så 2 gange hindbærmousse med hhv. ananas og ananas/hakket chokolade.
Opsmurt med svejtsisk chokolademarengscreme og overtrukket med blandet marcipan og fondant.
Kagen endte med at blive næsten 12 cm høj. Den er bagt i en 20 cm form.

Jeg valgte at pynte kagen med grene med kirsebærblomster oven på en lyseblå himmel - det kan man da kun blive glad af...

Endnu engang tak til min kolleger for støtte til det gode formål :D


Og kagen indeni: