søndag den 19. maj 2013
Coffee cupcake
Til et visit i dag havde jeg i dag disse dejlige kaffe-cupcakes med. Styrken i smagen af kaffe styrer du selv i opskriften.
Opskriften får du her:
9-12 stk
150 g smør, stuetemp.
150 g sukker
175 g selvhævende mel*
3 æg
1 tsk. vanilje ekstrakt
ca 30 ml meget stærk kaffe (ca. 2-2½ spsk) (afhængig af hvor stærk du ønsker kaffesmagen)
*selvhævende mel: 215 g mel, 2½ tsk. bagepulver, ½ tsk fint salt, blandes.
Tænd ovnen på 180 C og gør papirsformene klar i en metal cupcakeform.
Rør smør og sukker sammen til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen.
Tilsæt vanilje og sig melet i dejen. Tilsæt kaffen lidt af gangen.
Rør til alt er blandet godt.
Bag midt i ovnen i ca. 15-20 min (mine forme var lidt store, så de fik næsten 25 min).
Mens de køler af, røres frostingen:
125 g smør, stuetemp.
250 g flormelis
Samme mængde kaffe/vand som til kagerne (3-4 spsk)
Pisk smør og sukker rigtig godt sammen (3-5 min). Tilsæt kaffe til den ønskede smag opnås.
Pynt kagerne. Mine er pyntet med min nye orchidé udstikker fra Din Kage.
Formene er fra Cupn'Cake.
Note: Jeg havde netop købt disse skønne chokoladenibs og brugte lidt (ca. 100-150 g) i dejen.