Denne opskrift er nem og enkel. Kagen holder formen og er nem at dele i bunde.
3 bunde str. 18-20 cm
3 æg
160 g sukker
120 g mel
120 g kartoffelmel
30 g kakao
3 tsk. bagepulver
1,5 dl. kogende vand
Evt. 50 g hakket mørk chokolade
Indstil ovnen på 180 C.
Skær et stykke bagepapir, der passer kun til bunden af formen. Smør formen i bund og sider og læg bagepapiret på bunden.
Pisk æg og sukker luftigt og bland mel, kartoffelmel, kakao, bagepulver og evt. hakket chokolade i.
Pisk det kogende vand i og hæld dejen i formen.
Bag kagen i ca. 30 min ved 180 C.
Lad den køle af og flæk den i 3 bunde.
Både opskrift og foto er fra Familiejournalen.