lørdag den 15. juni 2013

Skønne appelsin/marcipan cupcakes

Jeg "skyldte" nogle cupcakes væk og valgte at bage disse dejlige appelsin/marcipan cupcakes. Som topping/frosting brugte jeg Wiltons smørcreme tilsmagt med Bülows søde lakridssirup og nogle dråber lakrids-essens.

4 dl. hvedemel
3 dl sukker
2½ tsk bagepulver
½ tsk salt
100 g stuetemp. smør
2 dl. mælk
2 æg
2 tsk vaniljesukker
150 g revet marcipan (evt. let frossen)
Saft fra 1 appelsin
Revet appelsinskal fra 1½ appelsin

Riv marcipanen groft (nemmere, hvis den er lidt frossen) på et rivejern og bland den lidt ad gangen med melet. Bland det rundt, så vil marcipanen ikke klumpe så meget.
Bland melet med det bløde smør, sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt. Rør godt. Hæld 1 dl. mælk ved og rør til en ensartet dej.

Pisk resten af mælken med æg, appelsinskal og saften.
Vend blandingen med melblandingen til det bliver ensartet, men pisk ikke.

Fordel dejen i muffinsforme (fyld ½ op) og bag ved 150 C i ca. 20-25 min.

Logoet er printet i spiseligt sukkerprint og klippet ud.

Min smagsprøve:


Rigtig søde cupcakeforme fra Netto til en 10'er.

Opskriften er fra Feinschmager.