søndag den 22. december 2013
Julens sidste småkager
Pebernødder
Opskrift:
- til 150 stk.
125 g smør (saltet), stuetemp.
125 g sukker
1 stk. æg
1 tsk. natron
1/2 tsk. ingefær
3/4 tsk. kardemomme
1/2 tsk. kanel,stødt
1/2 tsk. peber, hvid
275 g mel, hvede
Tænd for ovnen på 200 grader.
Mål ingredienserne af.
Rør sukker og smør sammen og tilsæt ægget. Krydderierne og natron blandes i melet.
Bland sukker massen sammen med melblandingen og ælt godt. Jeg brugte Kitchen Aid-maskinen hele vejen igennem.
Dejen tages ud på bordet og rulles i fingertykke pølser. Skær pølsen ud i stykker på ca 1½ cm. Så trilles de til kugler og trykkes let flade.
Bages midt i ovnen i ca. 10-12 min.
Vaniljekranse
Giver en stor portion. Jeg fik ca. 80 kager
500 g mel
1 æg
375 g smør
250 g sukker
½ stang finthakket vanilje (eller marven fra en hel)
250 gram søde mandler (meget finthakkede, gerne med skal).
Ælt alt sammen til dejen. Lad den hvile køligt i en plastikpose mindst 1 time.
Bag dem midt i ovnen, ca 6-10 minutter (afhængig af tykkelse) ved 180°C. Afkøl og opbevar i lufttæt beholder.
Appelsinspecier
200 g blødt smør
90 g flormelis
75 g ren rå marcipan
½ flækket vanillestang
1-2 spsk appelsinsaft
ca. 2 tsk fintrevet appelsinskal
240 g mel
evt. 1/4 tsk appelsinpasta (hvis mere smag ønskes)
1 sammenpisket æg
Rørsukker
Pisk smørret grundigt til det er cremet sammen med flormelis, revet marcipan, appelsinskal, saft og vanillekorn. Tilsæt mel, ælt hurtigt til en sammenhængende dej og lad den hvile koldt i ca. 1 time. Form derefter dejen til 4 ruller med en diameter på ca. 2½ cm, pak dem ind i husholdningsfilm og læg i køleskab natten over – min. 3 timer.
Pensel rullerne med sammenpisket æg og tril derefter i rørsukker. Skær i 4-5 mm tykke skiver og læg dem på en bageplade, de flader lidt ud – jeg kunne have 20 kager på en plade.
Bag ved 175 grader i 12-15 minutter til de er gyldne. Lad de bløde kager afkøle på en bagerist og læg dem i en dåse, når de er blevet kolde og sprøde.