mandag den 18. august 2014

Skøn pærekage


Jeg havde en del pærer, hvor holdbarheden var ved at være lidt kritisk.
Heldigvis faldt jeg over denne opskrift og vupti, var der pærekage til venner og familie. Det er så nok min nye yndlingskage :)

Du skal bruge:
1 bageform ca. 22 cm, der skal fores med bagepapir i bunden og på siderne.

200 g blødt smør
250 g sukker
3 æg
150 g mel
1 tsk bagepulver
3-4 pærer, skrællet og skåret i tynde skiver
100 g mørk chokolade, hakket
1 spsk sukker
1 lille tsk kanel

Tænd for ovnen på 190 grader. Sæt en bageplade midt i ovnen.
Pisk smør og sukker sammen i en skål. Tilsæt derefter æggene et ad gangen. Rør mel og bagepulver sammen i en anden skål og tilsæt i ægge/sukkermassen. Rør godt rundt og vend til sidst den hakkede chokolade i. Hæld dejen i formen. Fordel pærerne i dejen. Drys til sidst kagen med en spsk. sukker tilsat kanel. Bag kagen ca. 45 min. Måske lidt mere. Tjek med en kniv eller strikkepind. Server lækkerheden lun eller kold – og gerne med vanilleis eller letpisket fløde til.

Se lige den lækre pære og store stykker af mørk (70%) chokolade...


Opskriften er fundet hos den altid inspirerende Anneauchokolat.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar