onsdag den 30. august 2017

Kage med solbær og hvid chokoladecreme



En nylig bryllupskage inspirerede mig til denne lille lækkerhed. Chokoladekagen, jeg bagte til bryllupskagen duftede så godt, så et par dage efter måtte jeg i køkkenet for at bage den igen. Jeg pyntede den lille kage i stil med bryllupskagen med masser af friske sommerbær.



Det var en skøn chokoladekage med fyld af solbærmousse og hvid chokoladecreme. Kagen var opsmurt med et tyndt lag citroncreme og herpå et gavmildt lag hvid frosting, der smagte af guf (den slags, som man får på is).


Tro mig - den smagte vidunderligt. Syrlige solbær, sød chokoladecreme og skøn mørk chokoladekage....

Kagen målte 16 cm og var ca. 10 cm høj.

Opskrifter
Chokoladekage (uden nødder)
Solbærmousse (se herunder)
Hvid chokoladecreme
Citroncreme
Whipped Icing Mix (købt, tjek nettet for en forhandler)

Solbærmousse
et lag i en kage på ca. 25 cm
150 g frosne eller friske solbær (eller andre bær)
2,5 blade husblas
4 pasteuriseret æggeblommer
60 g sukker
2 1/2 dl fløde

Husblas lægges i koldt vand i mindst 10 minutter. Solbær hældes i en gryde og småkoger et par minutter. Tag gryden fra varmen. Blend bærrene og tilsæt husblas, så det kan smelte sammen. Lad det køle lidt af.
Vend æggesnapsen i solbærrene lidt af gangen. Vend herefter i den let pisket flødeskum. Vend det hele godt sammen. Moussen er lidt flydende til at starte med, men vil blive fast når den er helt kold.
Hvis du skal have den i en kage, så lad den blive godt kold inden du lægger den mellem kagebundene, så den ikke løber ud. Alternativ brug kageplast, der vil holde den flydende mousse inde.
Opskriften er fundet hos den dygtige Annette hos Annettes Kager.