lørdag den 23. december 2017

Fyldt chokolade - mangofyld



Skallerne
30 stk
350 g mørk chokolade
evt. chokolademønster

Fyld
100 g hvid chokolade (fint hakket)
15 g glukosesirup
80 ml piskefløde
3 tsk mangosirup fra Funbake (forhandles hos Bagebixen.dk)
15 g koldt smør i små tern

Kog fløde og glukosesirup til kogepunket. Tilsæt mangosirup og rør det hele godt sammen. Hæld over den finthakket hvide chokolade og lad stå et par minutter inden det hele stille og roligt røres sammen. Tilsæt smøret og bland. Hæld i en sprøjtepose og lad det ligge ved stuetemperatur til skallerne er klar.



Temperer den mørke chokolade (læs her) og fyld skallerne. Afkøl. Fyld med mango og stil på køl en time eller to. Luk skallerne med overskydende mørk chokolade. Pynt evt. med chokolademønster (købes hvor der sælges smeltechokolade online).

Lad chokoladen hvile i køleskab over natten. Vend formen og lad chokoladerne falde ud på et rent klæde.