søndag den 16. februar 2020

Jordbærflødeboller



Bunde
10 stk.
ca. Ø 5 cm
Bag din yndlingssmåkager - eller køb færdige.

Jordbærskum
120 g sukker
30 g vand
50 g glukosesirup

70 g æggehvide, pasteuriseret
5 g sukker
2 spsk frysetørret jordbær, presset gennem en si

Tyl str. 20 mm
Sprøjtepose

Overtræk
200 g Rubychokolade
20 g kakaosmør (fortynder chokoladen)
2 g Mycryo-pulver (tempereringspulver, giver "knæk" i chokoladen)



Bunde
Vælg en opskrift på dine yndlingssmåkager. Her er det en småkage med bl.a. chokolade og pecannødder.
Bag småkagerne i en størrelse på ca. 5 cm. Lad dem køle helt af.
Du kan også bruge marcipan som du udstikker og bager i ovnen ved 200 grader i ca. 6-10 minutter.

Skummet
Kog sukker, vand og glukosesirup op til 118 grader. Når temperaturen er ca. 100 grader. piskes æggehviderne let og herefter tilsættes sukker. Pisk igen.
Når sukkerlagen er præcia 118 grader hældes den ned langs siden af skålen mens der røres på lige under medium hastighed. Pas på at lagen ikke rammer piskerisene, så kan lagen sprøjte ud af skålen og den er meget varm...
 Pres de frysetørrede jordbær gennem en si. Lad dog nogle af stykkerne stadig være store.

Fordel skummet på bundene med en sprøjtepose og f.eks. en rund tyl. Lad flødebollerne stå køligt en halv times tid inden de overtrækkes.

Smelt chokolade og kakaosmør i microovnen 4 gange a 30 sekunder, hvor der røres efter hvert interval. Smelt nu med intervaller på 10-15 sekunder. Hold øje med temperaturen. Den må ikke overstige 45 grader. Når chokoladen er smeltet stilles den til side og lad temperaturen komme ned til 32-33 grader. Rør så Mycryo-pulver i og lad chokoladen falde yderligere til 29-30 grader. Hæld den op i et glas og dyp flødebollerne så dybt, at du opså får kanten af kagebunden dyppet. Lad flødebollen dryppe lidt af over glasset og drej stille flødebollen til oprejst position. Lad den dryppe helt af på en rist.
Drys evt.  små tørret blomster på inden chokoladen størkner helt.

Se også disse opskrifter:
Flødeboller med lakrids og citron
Flødeboller med karamel