fredag den 20. december 2019

Chokoladefrøer med karamelfyld



Skaller
300 g lys chokolade eller
350 g mørk chokolade
Bladguld eller guldglimmer

Puds formen med vat. Det gør chokoladen ekstra skinnende. Til de guldplettede frøer bruges bladguld. Tag et stykke bladguld incl. det papir det sidder på. Pres det let ned i formen forskellige steder.
Bruges glimmer pensles formens huller med glimmer.

Temperer chokoladen og fordel den i formen. Bank formen i bordet et par gange. Vend så formen på hovedet og lad overskydende chokolade falde ud på et stykke bagepapir.
Stil formen køligt til chokoladen har sat sig.



Karamelfyld med Baileys Chocolate eller mild lakridssmag
110 g sukker
75 g glucose sirup
20 g vand
125 g fløde
10 g smør
Et nip salt
1/2 tsk vaniljepasta

2-3 spsk Baileys eller
3 spsk sød lakridssirup samt lidt stærk lakridspulver (afhængig af ønsket styrke)

Kog sukker, glucose sirup og vand til det når præcis 185 grader.
Når temperaturen er ca. 130 g varmes fløde, smør, salt og vaniljepasta til det næsten koger.
Når temperaturen på sukkerblandingen er 185 grader, tages det af varmen og flødeblandingen tilsættes af 3 omgange. Pas på - det bruser op, rør med en træske med langt skaft.
Det hele varmes nu op til 115 grader, hvorefter gryden fjernes og der tilsætts der tilsættes den ønskede smagsvariant. Karamellen hældes i en skål, der tåler høj varme og lad det køle helt af.

Fordel den afkølede karamel i chokoladeskallerne, så der er ca. 2-3 mm luft til skallernes kant. Lad gerne skaller med fyld stå til dagen efter.
Temperer den resterende/overskydende chokolade og fordel over hullerne. Bank formen i bordet og skrab formen godt for overskydende chokolade, og stil på køl i mindst 30 minutter.
De færdige chokolader opbevares køligt.