mandag den 29. april 2024

Jordbærtærter, træstammer og cake pops


Den altid skønne jordbærtærte...
Husk at cremen skal tilberedes dagen før, tærten skal have lang tid til at køle af og jordbær skal på kagen så sent som muligt.

Jordbærtærter
15 personer
400 g sukker
400 g smør, blødgjort
400 g marcipan
6 æg
100 g hvedemel
130 g 50-70% mørk chokolade

500 g jordbær, skyllet, tørret og halveret.
Evt. pistaciekerner til pynt

Tærteform 31x21 eller større
eller 2 stk aflange 35x12 cm

Smør din tærteform, læg et stykke bagepapir i bunden og drys tyndt lag mel langs kanterne. Så er kagen nemmere at få ud.  
Rør sukker og smør lyst i et par minutter. Tilsæt revet marcipan. Tilsæt æg, et ad gangen. Vend til sidst melet i med en dejskraber og fordel i formen. OBS der skal være plads til at kagen kan hæve, så hæld op til der er 1 cm til kanten af formen. Overskydende dej kan evt. fordeles i små portionstærteforme. Kagen bages ved 175 C i ca. 1 time. Hold øje efter 40 minutter, hvor overfladen kan blive for mørk. Dæk med papir eller en anden bageplade. Test med en tandstikker om kagen er færdigbagt efter 50 minutter.
Tag bageformen ud og lad kagen stå 5 minutter. Så fordeles hakket chokolade, og efter nogle minutter smøres den nu smeltede chokolade ud. Lad kagen køle helt af inden den forsigtigt fjernes fra formen. 
Tærten kan med fordel bages dagen før og pakkes tæt ind i husholdningsplast.

Vanilje-/konditorcreme
Til 1 tærte str. 31x21 cm
4 past. æggeblommer
4 spsk. sukker (hold 1 spsk. tilbage)
2 spsk. majsstivelse
3 dl mælk (hold 1 dl tilbage)
1  stang vanilje
4 dl piskefløde

I en skål røres majsstivelse ud i 1/2 dl kold mælk. Tilsæt æggeblommer, 3 spsk. sukker samt vaniljekorn fra vaniljestængerne, der er most sammen med lidt sukker.
I en gryde hældes 3,5 dl mælk og 1 spsk. sukker. Varm op til kogepunktet under omrøring, gerne med de tomme vaniljestænger. 
Tilsæt æggeblandingen til den varme mælk og rør grundigt mens cremen tykner over middel varme. Der skal røres hele tiden og ud i alle kanter. Når cremen er blevet godt tyk og har boblet mindst 30 sekunder  (vigtigt ellers smager den af maizena), tages gryden af varmen og der røres yderligere et halvt minuts tid. Hæld cremen i en skål, dæk med plast helt ned på overfladen og stil på køl til næste dag (cremen skal køle ned til 5 C).
Pisk kort den nu kolde creme op og vend den sammen lidt ad gangen med flødeskum, der er rimelig fast pisket.
Den færdige kage kan holde til op til 2 dage i køleskabet, dog bedst samme dag. Serveres stuetempereret.
**Cremen kan højst stå 2 dage på køl før den blandes med flødeskum.
*** Konditorcremen kan fryses (før tilsætning af flødeskum). Cremen kan bruges til lagkager, fastelavnsboller, medaljer, cremelinser mv. Lad cremen tø langsomt op i køleskab og rør den roligt igennem til den bliver glat og ensartet.


Træstammer
400 kage, chokolade- og/eller drømmekage
100 g marcipan i små stykker
2 spsk. hindbærmarmelade
125 g smeltet chokolade
2 tsk. romessens
evt. flormelis hvis massen bliver for fugtig

Overtræksmarcipan (evt. Odense Ekstra Hvid)
Ca. 100 g chokolade til at dyppe enderne i
Evt. krymmel

Blend kagerester til krummer. Tilsæt marcipan, marmelade, smeltet chokolade og romessens.
Rul massen ud til 4 stænger og læg på køl et par timer. Rul marcipan ud til maks. 2-3 mm i tykkelsen, afmål stængerne, fugt med en anelse vand og pak hver stang ind. Skær enderne af og del stængerne i passende stykker. Læg på køl.
Smelt chokoladen og dyp den ene ende af en træstamme. Stil den på højkant, drys evt. med krymmel. Når chokoladen har sat sig, dyppes den modsatte ende. Stil på den modsatte ende. Husk at drysse med krymmel hvis det skal på. 

Cake pops
300 kagerester, her er det chokolade- og drømmekage
100 g marcipan
2 spsk. hindbærmarmelade
75 g smeltet mørk chokolade eller 2 spsk. Nutella
Flormelis - til dejen hænger sammen og kan formes
Krymmel 

Chokolade til pinde og overtræk

Form kugler eller lignende og stil på køl. Smelt chokoladen og dyp pinden ca. 1 cm. Sættes i hver kugle. Køl igen et øjeblik. Hæld chokoladen i en høj kop. Dyp en kugle og tap overskydende chokolade af ved forsigtigt at slå pinden på kanten af skålen. Inden chokoladen sætter sig drysses med krymmel.