Chokoladekage til lidt flere end bare de nærmeste🍌 Her er familiens favorit.
Opskrift
500 g smeltet smør, afkølet
740 g sukker
8 æg
600 g mel
4 tsk bagepulver
4 tsk natron
4 tsk. vaniljesukker
8 spsk. mælk
800 g bananmos
400 g hakket chokolade (her er det Gold, lys og mørk chokolade)
Form 34x24x5,5 cm (silikone) smurt og med bagepapir i bunden. Drys evt. med lidt rasp langs kanterne.
Indstil ovnen på 200 grader. Pisk æg og sukker tykt og luftigt. Det tager ca. 6-8 minutter på maskine.
Tilsæt smeltet smør. Rør igen.
Tilsæt blandet og sigtet mel, bagepulver, natron og vaniljesukker. Hold ca. 3 spsk. tilbage. Rør det let sammen.
Vend bananmos og chokolade samt de 3 spsk. mel i dejen med en dejskraber.
Vend mælken i.
Bages midt i ovnen i ca. 45-60 minutter. Hold øje med overfladen. Sørg for at dække kagen til i god tid inden den bliver for mørk. Test med en tandstikker om der hænger dej ved inden du tager kagen ud.
Lad den køle helt af inden den vendes ud og bagepapir fjernes.
Pynt med smeltet chokolade. Her er det Gold, mørk og hvid chokolade, der er farvet gul.
Opbevares indpakket på køl indtil 2-3 timer før servering.

