fredag den 29. oktober 2010
Lille kirkegårdskage
Bøh…
Så er det halloween igen og denne kage skal spises i aften af ca. 8-10 personer (hvis de kan!).
Kirkegårdskagen er lavet af mudderkagedej (chokoladekage). Der er dejlig fyld af nye babymider (kokosmousse), ekstra blodig hindbærmousse og benknascreme med bløde knogler (Toblerone og skumfiduser)!!!
Jorden er blandet af kaffegrums og blendet sandorme (marcipan og sugarpaste) og øje, kors, blomster og hegn er lavet af blendet sandorme (farvet sugarpaste). Græsset er flydende grønt blod (glasur).
Kagen måler 20x20 cm og er 8-9 cm høj.
Der blev også lige rester til et par blåbærmufins smurt med Nutellacreme og lidt halloweenpynt til børnene og deres far.