lørdag den 18. juni 2011

Jordbær cupcakes


I dag har min veninde og jeg været på cupcakekursus hos Ulla fra Specialkøbmanden på Østerbro. Jeg var mest med for hyggens skyld og for at lege med alle deres produkter. Det er også luksus, at man bare kommer og får 6 færdige chokoladecupcakes til at pynte. Så kaster man sig over alt deres udstyr, farver, perler, glimmer osv.
I dag var jeg dog lidt fantasiforladt, så jeg fik kun lavet disse lyserøde jordbær kager. Det blev dog til en enkelt med en fodbold. Det var en god og nem udstikker at bruge, så nåe ja, den røg (også) ned i indkøbskurven!


Opdatering: I dag gav jeg min nevø på 7 år den lille cupcake med fodbolden. Hvilken lykke! Han ville næsten ikke give den fra sig, så den kunne stå på køl til han skulle hjem og hans mor var alvorlig bange for, at han ville sove med den i nat!!! Han ville have den med i skole i morgen, men vi blev enige om, at det ville være synd for de andre at kigge på, at han spiste den, så det blev til, at han kunne få et billede med af kagen.
Så er det dejligt at give en cupcake væk. Godt jeg købte den udstikker - han har allerede bestilt 25 kager til sin fødselsdag.