
Jeg ville prøve at lave noget med min marcipan med kakao fra Odense Marcipan. Den er meget fugtig og det havde jeg stor "fornøjelse" af under hele tilberedningen!!
Jeg brugte:
800 g Marcipan med kakaosmag (2 pakker)
300 g flormelis
80 g æggehvide
Røre røre rundt i æltemaskinen og rulle ud til stænger eller kugler (meget klistret!). Nogle blev vendt i hakket mandler.
Bagte dem i ca. 15-20 min.
Dagen efter dyppede jeg dem i mørk chokolade, kolde direkte fra køleskabet. Ind i køleskabet igen på en bageplade med bagepapir - og nu smager de himmelsk. Ikke af kakao, bare af kranskage med chokolade på.
Lige til at tage med til nogle af kollegerne til et lille sommerarrangement i morgen.