Meget lækker chokoladekage med dejlig smag og en god konsistens til at dele til kagebunde.
Opskriften passer til en rund form på 30 cm. og 7½ cm. i dybde eller 2 x 20 cm. rund bageform og 7½ cm. dybe.
Bages ved 180° i ca. 1 time og 20 min. i alm. ovn (ikke varmluft) hvis 20 cm.
Bages ved 180° i ca. 1 time og 40 min. i alm. ovn (ikke varmluft) hvis 30 cm.
Ingredienser
465 g blødt smør
660 g sukker
3 spsk. vaniljeekstrakt
6 æg fra stuetemperatur
400 g hvedemel
320 g god kakao
2 tsk bagepulver
2 tsk natron
6 dl kærnemælk
evt. 100 g god chokolade i stykker
evt. 50 g hakket pecan nødder
Indstil ovnen på 180 grader.
Blødt smør, sukker og vanilje ekstrakt piskes sammen i røreskål med håndmixer til, det er rørt sammen. Æg tilsættes og piskes med.
Hvedemel, kakao, natron og bagepulver blandes i skål for sig.
Herefter vendes skiftevis og lidt ad gangen melblandingen og kærnemælk i smørblandingen med en ske eller dejskraber. Kom kun lidt i ad gangen i starten.
Når det sidste af den tørre blanding tilsættes dejen, tilsættes chokoladen med og evt. pecan nødder.
Herefter fyldes dejen i smurt bageform, bank formen et par gange i bordet, så dejen kommer helt ud i bunden og sørg for at dejen er jævnt fyldt i formen.
Kagen hæver ca. 1-2 cm.
Når kagen tages ud af ovnen, skal den stå ca. 10-15 min, inden den vendes ud på afkølingsrist.
