tirsdag den 16. august 2011

Chokolade cupcakes


Disse cupcakes skal Sandy dele ud i morgen til sine kolleger, for hun nåede ikke at dele kage ud inden ferien.


Det er chokoladecupcakes med Nutellacreme, drysset med lidt rød/hvid krymmel, en rød blomst med sort sukkerperle i midten og til sidst et tyndt lag glimmer.


Der blev lige lidt dej til overs, så jeg kunne lave nogle små smagsprøver til Sandys familie:-)

Opskriften er fra Annettes kager, men du kan også se den her:

Opskriften giver ca. 12 stk.

50 g kakaopulver
240 ml kogende vand
175 g mel
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
113 g usaltet smør (stue temp.)
200 g sukker
2 store æg (stue temp.)
2 tsk vanille (essens)

Klargør en bageform med papirsforme til cupcakes.

Kogende vand og kakaopulver røres godt og sættes til afkøling.
Mel, bagepulver og salt blandes i en skål for sig.
Smør og sukker piskes let og luftigt i en anden skål. Æggene piskes i et ad gangen. Tilsæt vanilje og herefter melblandingen, pisk kun blandingen til det lige er blandet. Tilsæt kakaoblandingen og rør indtil blandingen er glat.

Fyldes i formene, ca. 1 cm fra kanten. Bages ved 190 grader (ikke varmluft) i 16-20 min. Test med en tandstik undervejs hvis du er i tvivl.