torsdag den 22. marts 2012

Macarons - engle og banditter...


Macarons... nu skulle det være. Alle taler om dem, bager dem og enten elsker eller hader dem.
Jeg forsøgte først med nogle lyserøde og lyseblå efter Godtes opskrift. De lyserøde, som var første hold gik ikke alle helt så godt, måske fik de ikke længe nok i ovnen.


De lyseblå blev bedre.


De lyserøde blev fyldt med Lemon Curd.


Og de lyseblå er fyldt med Deulce Latte karamelcreme (købt færdig).


Så prøvede jeg nogle lyse vanilje macarons. Det var en meget stor portion, - jeg fyldte 6 bageplader! Der blev ca. 100 i alt.




De 2 første plader i ovnen blev perfekte og jeg tænkte, at her var opskriften og ihh hvor var det nemt.
Men så gik det ikke så godt med de følgende plader og jeg tror, det måske er fordi jeg måtte flytte bagepapiret fra bordet over til bagepladen efter de var sprøjtet ud. Med 2 bageplader i huset til den store portion, var det umuligt andet.

Kagerne krakelerede og blev mildest talt som revnet påskeæg!!!


Fyldet i de hvide macarons er nutellacreme.

Min familie og kolleger var meget begejstret for de små macarons, så det er ikke sidste gang jeg vil lave dem. De smager jo også skønt...