mandag den 14. januar 2013

Farvel og tak


... til min søde fod-dame, der nu skal hjem og nyde livet. Som tak for altid god behandling og fødder, der næsten kan svæve efter endt behandling havde jeg til min sidste behandling en lille kage med.

Kagen indeholder 3 drømmekagebunde med appelsinpasta og fyld af jordbær/rabarber og Tobleronecreme med knust chokolademacarons.
Kagen er smurt op med svejtsisk chokoladecreme og er overtrukket med chokoladefondant (fra Wilton).

Sløjfen er lavet over et par dage. Først skulle alle strimlerne skæres ud, præges og hænge til tørre. Hurra for en rengjort garderobestang.


Herefter samles sløjfebuerne med Royal Icing (se mere her).


Kagen måler 16 cm og er 7 cm høj (uden sløjfen).