torsdag den 10. april 2014

Oreo cupcakes



I dag har min skønne datter fødselsdag og i morgen har min lige så skønne søn. De bliver 19 og 14 år.

Min store pige ville gerne have cupcakes med til uddeling på gymnasiet og valget faldt på Oreo cupcakes. Hun fortæller, at kagerne var et kæmpe hit og de så gerne, at hun havde fødselsdag hver dag :)

24 cupcakes
24 Oreo-kiks
150 g smør
200 g brun farin
200 g sukker
3 æg
2 tsk. vaniljesukker
300 g mel
2 tsk. bagepulver
3 dl. mælk
12 halve Oreo-låg (uden creme) hakket i grove stykker. (De sidste 12 låg skal bruges til frostingen)

Evt. flere kiks til pynt

Frosting
nok til 30 cupcakes middel pyntet
260 g naturel Philadelphia flødeost (ikke light, så bliver konsistensen ikke god)
100 g blødt smør
600 g flormelis
1 tsk. vaniljeessens.
12 finknuste/pulveriseret Oreo-låg (resten af dem uden creme)


Kagerne:
Forvarm ovnen til 180 grader.
Del (drej/twist) Oreo-kiksene, så du får en halvdel med creme og en uden creme. Læg den med creme i en cupcakeform, med cremen opad.



Jeg havde købt nogle pakker med dobbelt mængde creme i kiksene, og her ser du forskellen:



Pisk smør, brun farin og sukker godt sammen. Pisk æggene i – et af gangen.
Bland bagepulver, vaniljesukker og mel sammen.
Bland lidt af mælken i smørblandingen og tilføj derefter lidt af melblandingen – forsæt til alle ingredienserne er blandet i dejen.
Vend de groft hakkede Oreos i dejen
Hæld dejen i papirformene oven på de halve kiks – de skal være 2/3 fyldte.


Bag kagerne i 20 minutter. Lad dem afkøle helt på en rist.



Opskriften er fra Sarahs Kager.

Frosting:
Rør flødeosten, smør, flormelis og vaniljeessens sammen. Ca. 4-5 min.
Rør til sidst de pulveriserede Oreos i og pynt kagerne, evt. med en halv Oreokiks.



Opskriften på frosting har jeg set på Facebook.

To æsker klar til afgang:



Min søns yndlingskage er Drømmekage og han skal derfor dele den ud i morgen.
Opskriften er fra Amo.

5 kommentarer:

  1. Jeg er bare ikke vild med oreo - men sikke et slot swirl på dine kager. Hvad hedder den tyl? Hilsner Marianne

    SvarSlet
  2. Det er da ok, Marianne. Måske du kan li en anden kiks?
    Anyway se her på Annettes Kager hvordan du laver de flotte swirls. Jeg har brugt en 2D :)

    SvarSlet
  3. Hej, hvor har du købt æsken til cupcakes ? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria
      Du kan købe dem flere steder på nettet. F.eks. Vild med Kager, Din Kage mf
      Nanna :)

      Slet