lørdag den 4. oktober 2014
Blomme trifli på Lyserød Lørdag
På denne 4. oktober - Lyserød Lørdag - må det være passende at servere lidt godt og næsten lyserødt:)
Opskriften er fra TV2 Godmorgen og her er opskriften:
Blomme trifli med vaniljeflødeskumsskyr og makroner
Langtidsbagte blommer
1 kg blommer
150 g rørsukker*
Skal fra ¼ citron, fint revet - jeg brugte lime
1⁄2 vaniljestang
Vaniljeflødeskumsskyr
1⁄2 vaniljestang
2,5 dl piskefløde
2 spsk rørsukker*
Saft og skal fra ¼ citron - jeg brugte lime
2 spsk skyr
100 g makroner
* jeg valgte at bruge Sukrin i stedet for alm. sukker
Langtidsbagte blommer
Indstil ovnen på 150 grader. Skyl blommerne, halver dem og fjern blommestenen. Placer de halverede blommer med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir. Blend rørsukker og den halve vaniljestang (jeg brugte kun kornene og lagde vaniljestangen på blommerne), indtil massen bliver fin som flormelis. Bland vaniljesukkeret med den fint revne citronskal, og drys den over blommerne. Bag ved 150 grader i ca. tre timer, indtil blommerne er helt møre.
Vaniljeflødeskumsskyr
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Pisk fløden med rørsukker, citronsaft- og citronskal, vaniljekorn og skyr. Pisk, indtil flødeskummen er tyk og cremet.
Makroner
Mos blommerne med en gaffel i en skål. Server lagvis med knuste makroner og vaniljeflødeskumsskyr.
Du kan se mere om Lyserød Lørdag her.