lørdag den 7. marts 2015
Helenas movie cake
Helena skal fejre sin 10 års fødselsdag og har i år ønsket sig en kage med movie-tema. Det blev til denne kage med 2 chokolade- og 1 vaniljelagkagebund.
Der er fyld af blandet røde bærmousse og Tobleroneganache af lys chokolade. Kagen er opsmurt med kakaocreme (PSC) og overtrukket med hvid fondant fra Wilton.
Al pynten er lavet i fondant undtagen naturligvis lys og det lille popcorn-bæger, hvor der ligger rigtige popcorn. Det søde bæger er til cupcakes og fra Cups4Cakes.
Stjernerne står i et sugerør gennem bunden af bægeret.
Filmstrimlen er præget med en film-præger og sort pastafarve.
Hvor lang tid det tog at lave klap-træet vil jeg undlade at nævne (men det tog forever... !)
Tilfældigvis fandt jeg lige noget tape med filmstrimler, der kunne sidde på kagepladen rundt om kagen.
Helena er en trofast "kunde" - jeg har tidligere lavet kager til hendes 8 års fødselsdag (Tornerose) og hendes 9 års fødselsdag (Rosekage) (:) Dejligt
Kagen måler 25x25 og er 8 cm høj. Der vil være ca. 25 gæster til fødselsdagen.
Her bagefter har jeg fået denne søde hilsen:
Hej Nanna
Jeg skulle hilse fra ALLE gæster og sige at kagen smagte fremragende og for slet ikke at tale om udseende. Den var virkelig imponerende flot.
Helena har fortalt, at når hun vinder en Oscar (!!!) vil hun nævne hele familien og Nanna i sin takketale. Det siger alt.
Tusind mange tak for det