tirsdag den 28. juli 2015

Brownie og is med fersken og karamel


Denne skønne og knap så low fat dessert består af en karamelliseret brownie med hjemmelavet is, en med fersken/choko (venstre) og en med karamel (højre).
Basisopskriften på isen er supernem at tilberede og består kun af 4 ingredienser.

Hjemmelavet is
Grundopskrift til ca. 2,5 l is:

420 ml kondenseret mælk
2 spsk alkohol (f.eks.rum, whisky, likør mv)(gør at isen ikke danner krystaller og bliver stenhård)
2 tsk. ekstrakt (f.eks. vanilje, karamel, orange mv)
480 ml piskefløde

Jeg halverede opskriften og delte denne igen i to portioner, så jeg fik 2 smagsvarianter af opskriften.
Den ene blev med karamel (Cuba Caramel (alkohol), karamelekstrakt og karamel chunks fra Dr. Oetker), og den anden med passionfrugt/fersken (Vodka og passionfrugtsmagsstof fra Holland og små stykker af frisk ferskenfrugt). Sidstnævnte er absolut en skøn sag.

Bland den kondenseret mælk med alkohol og ekstrakt. Pisk fløden til flødeskum. Bland 1/3 af flødeskummet i blandingen og vend det godt sammen. Tilsæt resten af flødeskummet og vend stille og roligt til alt er blandet. Hæld isen i en fryseegnet form. Stil i fryser i minimum 6 timer.
Eftersom jeg valgte at tilsætte ting, der godt kan li' at falde til bunds, rørte jeg i isen hvert kvarter den første time (hvilket ikke hjalp synderligt :D)
Tildæk til sidste isen med lidt husholdningsfilm. Holdbarhed: 1 uge i fryser.

Opskriften på is kan du se med andre gode smagsvarianter her (video) eller her (tekst)



Opskriften på brownien er fra Chocolat.dk
Den er sørme god - især med is til :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar