mandag den 20. juli 2015

Sådan laves en rose (DIY)



Der er mange måder - her er min:)

Du skal bruge:
Skummåtte, en hård og en blød
Ball-tool værktøj
Tandstikker
Pensel
Vand
Udstikker
Tylosepulver
Fondant tilsat tylosepulver (for at kunne tørre)
Evt. lidt glimmer dust
Evt. blomster formere/holdere



Bedst er det, hvis du dagen før former en stor dråbeformet fondant kegle, dypper en tandstik i vand og sætter den halvt ind i keglen. Keglen skal have størrelse som ca. 2/3 af et blad på udstikkerformen. Lad den tørre.


Rul fondanten forholdsvist tyndt ud. Udstik med blomsterformen:


Brug ball-toolen og kør langs kanterne på bladene - halvt på bladet og halvt på måtten (den hårde del af måtten):


Vend blomsten om. Rul forsigtigt begge sider af blad nr. 2, 4 og 5 rundt om en tandstik:


Vend blomsten om igen:


Fugt hele blad nr. 1 samt midten af blomsten:


Stik tandstikkeren med keglen igennem og fold bladet hele vejen rundt om keglen, så der kun er et lille bitte hul øverst (det bliver pænest):


Fugt og fold nu blad nr. 3 om keglen, men lad den være lidt åben øverst:


Herefter fugtes og foldes de resterende 3 blade om blomsten:


Sæt denne første del af rosen til tørre mens du laver blad/blomst nr. 2.
Her skal alle bladene først ball'es (med forsiden opad) og herefter krølles med tandstikkeren (med bagsiden opad):


Vend nu blomsten om igen:


Fugt midten af blomsten samt halvt op af alle blomsterbladene. Stik nu første del af rosen igennem og vend rosen på hoved og lad bladene falde naturligt ned. Forsigtigt hjælpes bladene helt på plads, så du synes de sidder pænt.
Vend rosen om flere gange, så du er sikker:


Lad rosen tørre. Evt på hovedet hvis muligt:


Rosen kan gøres så stor som du ønsker. Bare byg videre med flere blade.

Du kan evt. forsigtigt pensle lidt glimmer på kanterne af bladene på den helt tørre blomst.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar