fredag den 4. marts 2016

Musli bar - der smager af Brownies



Den smager rigtig godt, faktisk smager den af Brownies. Original titlen hedder da også Healthy Brownie Granola Bars :) Jeg putter den i madpakken hos Junior og napper også selv en bid, når lækkersulten melder sig.

Her får du opskriften:

150 g (glutenfri) havregryn, ristet let i ovnen
125 g grofthakkeet nødder (jeg brugte 65 g mandler/65 g pecannødder)
125 g valnødder (her brugte jeg 65 g pecan/65 g hasselnødder)
24 stk. dadler uden sten, lægges i varmt vand i 10 minutter, hvorefter vandet hældes fra)
85 g usødet kakaopulver (rå kakao)
65 g Peanutbutter
65 g agavesirup, honning eller lignende

Rist havregrynene i ovnen på 175 grader til de bliver let lysebrune, ca. 15 min.
Blend valnødder til en grov mel og sæt til side.
Blend dadler til det er bittesmå stykker. Tisæt nu valnøddemelet, kakaopulver og kør til det er samlet.
Hæld dejen/massen i en større skål. Rør de ristede havregryn og hakkede nødder i. Måske er det bedre at bruge hænder end en maskine... Tag en handske på eller en træk en plastpose over hånden.

Varm sirup (eller honning) sammen med Peanutbutter i en lille kasserolle over medium varme. Når det er blevet flydende blandes det i dejen. Her er det bestemt bedre at bruge hænderne for at få massen ensartet!
Vend det hele sammen og pres det ned i en passende form, foret med bagepapir. Min form måler 35x11, det er en aflang tærteform med løs bund, og den passede perfekt til formålet.



Opbevares i køleskabet eller fryser i en lufttæt æske. Ved indpakning til f.eks. madpakker, pakkes udskårne stykker ind i bagepapir eller madpapir, da de kan klistre lidt.

Opskriften er fundet på nettet, hos minimalistbaker.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar