mandag den 23. maj 2016

Ferie pops :)


To slags pops til mine kolleger som trøst fordi jeg i nær fremtid skal på en lille udenlandstur - uden dem :)



Pops med blå krymmel minder i smagen om træstammer - opskrift herunder:

200 g kage Drømmekage (eller en hvilken som helst anden kage)
60 g marcipan
75 g mørk smeltet chokolade
1-2 spsk. hindbærsyltetøj
1-2 tsk. romessens (smag dig frem)
Krymmel
Slikkepinde (mine er 20 cm lange)
200 g chokolade til overtræk

Blend kagen til fine krummer og tilsæt resten af ingredienserne. Smag dig frem om der skal mere af det ene eller det andet i "dejen".
Tril kugler a 25 g. Køl dem. Smelt lidt chokolade og dyp en slikkepind først i chokoladen (ca. 1 cm) og herefter i en af kuglerne.
Lad dem køle igen i køleskabet, mens du smelter ca. 200 g mørk chokolade. Hæld den smeltede chokolade op i et krus, så er det nemmere at arbejde med og dyppe popsene i.
Dyp nu en af popsene i chokoladen, tap overskydende chokolade forsigtigt af og drys med krymmel. Lad dine pops stå i køleskabet til de skal serveres.



De andre pops med den farverige krymmel smager mest af marcipan, selv om jeg kom næsten 2 tsk. karamelessens i. Men marcipanen var altså mere dominerende. Det gør nu ikke spor.

Opskriften får du her:

200 g kage Drømmekage (eller en hvilken som helst anden kage)
75 g marcipan
75 g mørk smeltet chokolade
1-2 spsk. hindbær eller jordbærsyltetøj
1-2 tsk. karamelessens
Flormelis - hvis konsistensen er for blød...
Krymmel
Slikkepinde (mine er 20 cm lange)
200 g chokolade til overtræk

Fremgangsmåde er som beskrevet ovenfor.

God fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar