tirsdag den 7. juni 2016

Festlige P-tærter



Et af problemerne ved at følge diverse kagegrupper eller bloggere er, at man bliver fristet af at prøve mange opskrifter. Denne gang var det P-tærter - og jeg elsker bare P-tærter :)
"Desværre" havde jeg alle 3 ingredienser, så der var ingen vej udenom. Jeg valgte dog at halvere opskriften.

Opskriften er her (i fuld version):
225 g chokolade – lys eller mørk
75 g små skumfiduser (Haribo, Søstrene Grene m.fl.)
100 g saltede peanuts

Smelt chokoladen f.eks. over vandbad eller i microovn
Bland de små skumfiduser med peanuts i en anden skål og hæld den smeltede chokolade over. Rør det sammen til det er godt blandet.
Jeg hældte massen op i en bageform foret med husholdningsfilm, men alt kan bruges også cupcakeforme (sæt dem i en bageform).

Opskriften er herfra.


Pres massen godt sammen og sæt på køl. Opbevares også på køl indtil servering.

PS mine skumfiduser er købt i udlandet. Jeg ved ikke om de farvede fiduser fås herhjemme.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar