torsdag den 15. september 2016

Kage til fødselsdagsreception



Det gik ikke mine kollegers næse forbi, at jeg i sommers rundede et skarpt hjørne aldersmæssigt. Det skulle da fejres.
Derfor har vi i dag afholdt en reception med lækker brunch og så naturligvis en af mine kager.



Det blev til en kage med 3 chokoladelagkagebunde med klassisk fyld af hindbærmousse og Tobleronecreme. Kagen blev smurt op med Nutellacreme (se opskrift herunder) og pyntet med moussebomber af brombær, blåbær og hindbær. Hertil masser af friske sommerbær.



Kagen måler 35x23 cm og er 8 cm høj (før pynt). Vi var ca. 25 personer til receptionen og størrelsen var passende efter en god brunch. Der er lidt kage tilbage til aftenskaffen ;)

Tak til alle mine søde kolleger for både gaver og fremmøde.

Her er kagen før bær:



Nutellacreme
250 g stuetempereret smør
250 g Nutella
250 g flormelis

Alt røres sammen i ca. 10 minutter.
Kan bruges til opsmøring af kager eller som frosting på cupcakes.