lørdag den 9. juni 2018
Sarah Bernardt - uden tilsat sukker
Det er altid spændende at afprøve nye opskrifter og denne gang var det en af mine yndlingskager, der skulle forsøges - uden tilsat sukker.
Jeg har brugt mørk chokolade fra EASIS.
Sarah Bernardt
14 stk
Bunde
75 gram smuttede mandler
3 spsk. Sukrin Gold
3 dråber mandelessens
1 past. æggehvide
Chokoladecremen
1 ½ dl piskefløde
100 gram chokolade
Pynt
100 gram chokolade
Økologiske kronblade fra kornblomster fra Mill & Morter "Salade de Fleur"
Bunde
Mandlerne blendes i foodprocessoren til de minder om mel. Tilsæt resten af ingredienserne og bland til massen begynder at samle sig.
Massen trilles til en pølse og skæres i skiver. Hvis den er meget blød, kan den efter 30 min i køleskabet, rulles ud mellem 2 stykker bagepapir og udstikkes til små cirkler ca. 4 cm i diameter.
Bundene bages cirka 15 minutter ved 175 grader, til kanterne er let lysebrune. Afkøles på en rist.
Creme
Fløden koges stille og roligt op med chokolade. Hæld cremen over i en ren skål og dæk med husholdningsfilm helt ned på overfladen.
Afkøl i et par timer og piskes let op til en tykkere creme.
Cremen hældes i en sprøjtepose og fordeles på bundene.
De små toppe stilles i fryseren ca 1 time, hvorefter de overtrækkes med smeltet chokolade. Drys med det samme med de fine kronblade.
Opskriften er set hos Sofiasommer