lørdag den 9. juni 2018

Babyboy



Endnu en lille dreng er på vej ud i verden - og det fejres med et babyshower.
Til festen serveres chokoladecupcakes med Nutellafrosting og cake pops overtrukket med fin lyseblå chokolade.

Opskrifter
Chokoladecupcakes
Frosting (SMBC tilsat ca. 4 spsk Nutella i stedet for smeltet chokolade)
Cake pops (se herunder)



Cake pops
24 stk.
550 g Drømmekage
4 spsk flormelis
2,5 spsk abrikosmarmelade (eller hindbær)
3 spsk. SMBC eller ren Nutella

200 g lyseblå Candy Melt (lyseblå chokoladeknapper)
75 g hvid chokolade
ca. 1,5 spsk kakaosmør-knapper (til at fortynde chokoladen)

24 slikkepinde, 20 cm
Sukkerkrymmel

Smulr kagen i en stor skål (eller kør den på en foodprocessor). Bland flormelis, marmelade og SMBC i og rør det godt sammen. Gerne på en maskine. Prøv dig frem med konsistensen. Der skal kunne trilles faste kugler af massen. Tilsæt evt. mere flormelis hvis massen er for fugtig eller mere marmelade hvis den er for tør.

Form til kugler eller hjerter. Køl dem i 1 time. Smelt lidt chokolade og dyp pindene heri inden de stikkes ca halvvejs ind i popsene. Lad igen popsene køle.
Smelt chokoladen, tilsæt kakaosmør og dyp pops heri. Tap forsigtigt kagepinden på kanten af chokoladeskålen, så overskydende chokolade falder af. Drys så med det samme med sukkerkugler eller anden pynt.
Stil på køl indtil servering.