onsdag den 19. december 2018

Kage de luxe



Sikke en lækker kage mine to skønne kolleger og jeg har fået til årets private julehygge.

Kagen kom til fordi jeg ikke havde glemt min nytårsdessert for snart et år siden. Og fordi min fryser bugner af havtorn.
Kagen består af en nødde- og chokolade marengsbund. Herpå et godt lag havtornmousse, så et lille lag Baileys-mousse og så øverst et tykt lag Tobleronecreme med kokos.
Umiddelbart lyder det som en ordenligt omgang mousse, men de er lette i konsistensen og havtornmoussen er syrlig, så det giver et godt modspil til den lidt søde Toblerone-kokosmousse. Moussen med Baileys giver også et lille kick i midten af det hele. Kagen må klart anbefales.

Bunden bages og afkøles. Udstikkes i ønsket form og lægges i en springform af passende størrelse. Husk at fore siderne med kageplast.
De forskellige mousser tilberedes efterhånden som den forrige mousse er stivnet let. Lad kagen hvile i køleskabet natten over og sæt på fad. Pynt kagen inden kageplasten fjernes. Server kagen kølig, men ikke for kold.
Kagen kan sagtens få et marcipanbånd omkring, men denne gang var den uden.



Opskrifter
Nødde og chokolademarengsbund
Havtornmousse
Baileys mousse
Tobleronecreme (vælg den med kokos)