søndag den 31. marts 2019
Marengskage (Rutebilskage)
Min søn har to yndlingskage, Drømmekage og Rutebilskage. Denne gang fik han Rutebilskagen som er virkelig nem at tilberede.
Rutebilskage
3 lagkagebunde
1 pakke chokolademarengs (rutebiler)
1/2 l piskefløde
Evt lidt Nutella (der smøres på de 2 første bunde)
Læg den ene kagebund på fadet.
Pisk fløden til flødeskum, der ikke er for stift. Knus rutebilerne i en plastpose til små stykker og vend i flødeskummet.
Fordel 1/3 del på første kagebund, læg en ny bund og fordel en ny 1/3 på bund nr. 2. Læg sidste bund på og fordel den resterende 1/3 af fløde/marengsmassen på toppen og langs siderne.
Drys eventuelt kagen med de helt fine krummer fra marengspakken.
Stil på køl mindst 2 timer.
Jeg havde en drømmekagebund og en chokoladekagebund i fryseren, der blev brugt til denne kage. Begge bunde blev smurt med Nutella.