torsdag den 14. marts 2019
25 års jubilæum
Det er hvad min søde kollega Torben har. Imponerende... især da det er omkring halvdelen af sit liv han så har været på samme arbejdsplads. Derfor fortjener han en Black Magic kage med 3 slags chokolademousse/ganache til sin reception.
Opskrifter
Black Magic kage
Hvid og mørk chokoladeganache
2,5 dl. piskefløde
100 g hvid chokolade eller 150 g mørk chokolade
1 blad husblas
Læg husblas i blød i koldt vand.
Smelt hvid eller mørk chokolade over vandbad eller i microovnen. Varm fløde op til kogepunktet og hæld halvdelen over den smeltede chokolade. Rør rundt i midten til ganachen samler sig og skinner. Tilsæt resten af den varme fløde og rør rundt igen. Tilsæt husblas vredet fri for vand og rør i chokoladen/fløden. Dæk med husholdningsfilm helt ned på overfladen af chokoladeganachen og stil på køl til næste dag, hvor cremen piskes op til en fast konsistens. Pas på ikke at overpiske, så cremen bliver grynet.
Tilbered den anden chokoladeganache på samme måde.
Kagen kan sagtens pyntes med moussen/ganache dagen.
Desuden er der pyntet med bladsølv og fine sølvkugler fra Special Moment.