fredag den 20. december 2019
Guldklumper
Guldklumper
ca. 30 stk.
300 g Drømmekage
1 øko appelsin, kun skallen
1/4 tsk. appelsinessens
50-75 g groftrevet marcipan
ca. 2 spsk SMBC med citron eller cream cheese (flødeost)
Desuden
Mørk chokolade (skal smeltes)
Evt. lidt kakaosmør til at fortynde chokoladen med
Krymmel
Guldfarvet drys
Flamingoform til at stille til tørre på
Rør kagen til krummer. Tilsæt fintrevet appelsinskal, appelsinessens og den revne marcipan. Bland det. Tilsæt citroncremen eller flødeosten og rør til det er en homogen masse.
Tril kugler a 10 g og stil på køl et par timer. Smelt chokoladen og tilsæt lidt kakaosmør. Stik en tandstik i en kugle og dyp den i chokoladen. Tap overskydende chokolade af. Drys med guldfarvet krymmel og stil til tørre på flamingoformen.
Når chokoladen er størknet drejes tandstikken forsigtigt mens den trækkes ud af kuglen. Opbevares på køl.
Her er kuglerne drysset med julefarvet sukkerkugler og lagt i æske: