fredag den 14. februar 2020

Oreo til Valentine



18 Oreos, blendet til krummer
2 spsk. sukker
85 g smeltet smør
240 g flødeost naturel
75 g sukker
1 spsk mel
2 spsk kakaopulver
1 helt æg
1 æggeblomme
120 ml creme fraiche
1 tsk. vanilje essens
175 g mørk chokolade

250 g mørk chokolade
250 g Ruby chokolade
2x25 g kakaosmør
Diverse krymmel til pynt



Forvarm ovnen til 160 C.
Smør og fór en form 20x20 cm med bagepapir. Smelt smørret og rør sukker i. Tilsæt til Oreo-krummerne. Pres det ud i formen og bag bunden i 10 minutter. Stil til afkøling.

Smelt de 175 g chokolade og lad det køle lidt af.

Bland flødeost, sukker, mel og kakao i en skål. Pisk til det er cremet og godt blandet.
Rør æggene i. Tilsæt creme fraiche og vanilje. Mens der røres stille og roligt hældes den smeltede chokolade i. Bages 45-60 minutter. Fjern kagen fra ovnen og lad den køle helt af, gerne natten over.

Skær kagen ud i små firkanter med en lun kniv. Sørg for at holde firkanterne helt kolde ved kun at tage lidt ud af gangen.
Smelt chokoladen med kakaosmørret. Stik en tandstikker ned i en af firkanterne og dyp den chokoladen. Stil til afdrypning på en rist.
Pynt som du synes.

Opbevares i køleskabet.



Opskriften er fundet hos Bakerella