fredag den 28. februar 2020

Store amerikanske cookies



Skønne store cookies med stykker af chokolade. Dejen tilberedes dagen før, da det er et must at den hviler på køl i flere timer.

Store amerikanske cookies
20 stk
280 g mel
1 tsk natron
1,5 tsk Maizena
1/4 tsk salt
170 g smeltet, lunt smør
150 g farin (brunt sukker)
100 g hvidt sukker
1 æg
1 æggeblomme
2 tsk vanilje essens
225 g mørk chokoladeknapper



Bland mel, natron og maizena med salt i en skål.
Pisk smeltet og afkølet smør med de to slags sukker. Pisk ca. 5 minutter. Tilsæt æg og æggeblomme med vanilje essens.
Bland med de tørre ingredienser og rør det sammen med en træske. Tilsæt chokoladeknapper og dæk dejen med husholdningsfilm.
Stil i køleskab natten over.

Del den kolde dej i 20 stykker og tril til kugler. Fordel dem på 3 bageplader med plads i mellem. Bag dem ved 165 grader C i ca. 12-13 min. De virker lidt ubagte når de tages ud, men lad dem ligge på den varme bageplade i 10 minutter inden de flyttes til en rist, hvor de køler helt af.
Opbevares i en tætsluttende æske.



Tip
Den færdige og ubagte dej kan opbevares i køleskab i op til 4 dage inden kagerne bages.