Lilla barer støbt i hvid chokolade med fyld af ganache med solbær og lakrids. De små runde chokolader har samme fyld.
Farverne er Gold, Violet Pearl og Lilac Rhodolite Lustre.
Mælkechokolade med sorte og hvide splash, der har fyld af Oreotrøffel med lidt marmelade i midten.
De små runde er kun Oreotrøffel.
Orange barer, hvor formen først er pyntet med sort, hvid, guld og brændt orange. Så er der støbt mælkechokolade og fyldet er en karamel, Rice Krispies vendt i mælkechokolade og til sidst en lille hjemmebagt kiksebund.