fredag den 15. april 2022

Små påskechokolader


Den mørke chokolade indeholder ganache med nougatknas og den lyse en karamelchokolade med passionsfrugtganache og små knasende chokoladekugler. Der bruges ca. 200 g chokolade og 15 g kakaosmør til at støbe skallerne i denne form.

Nougatknas
til 18 stykker
75 g hvid chokolade
75 g hasselnødde pralin 
75 g pralin feuilletine

Temperer mørk chokolade med kakaosmør (fortynder chokoladen). Støb skallerne. Stil til side i 30 minutter, gerne lidt køligt.

Smelt hvid chokolade i microovnen. Rør hasselnød og feuilletine i og fyld de støbte skaller, når massen måler max 30 grader.
Lad det sætte sig ca 1 time, hvorefter skallerne kan lukkes. Stil på køl til chokoladen har sat sig.

Passionsfrugtganache
til 32 stykker chokolade, hvis der tilsættes crispearls i skallerne
100 g hvid chokolade
25 ml piskefløde
25 ml passionsfrugtsaft eller pure
10 g glukosesirup
evt. små crispearls

Smelt chokoladen og kog fløde og saft op med glukosesirup. Hæld over chokoladen og rør til det samler sig. Lad det køle til 30 C. Der kan hældes små crispearls i skallerne inden  passionsfrugtganache fordeles. Lad skallerne stå ved stueteperatur et par timer inden der lukkes.

Chokolade, crispearls og pralin er fra Callebaut.
Form og transfersheet er fra Chocolate World.