Små søde studenterhuer, der kan tilberedes og fryses i god tid før brug. Her er huerne tilberedt af ekstra hvid marcipan, rødt fondant og en Oreokiks som skygge på huen. Fyldet er Oreo trøffel (Tillykke-huerne) og kage med bærmarmelade og små chokoladeperler (Studenter-huerne).
Værktøj
Silikoneform med cylinder huller str. Ø3,5 og 2 cm høj
Udstikker cirkel str. 3,5
Evt. udstikker til strimler, str. 5 mm (f.eks. strip cutter no 2 fra JEM)
Huen
Ekstra hvid marcipan (fra Odense Marcipan) eller fondant
Rød fondant eller rød marcipan
Halve Oreokiks til skyggen på huen (uden creme)
Flormelis eller Maizena
Drys hullerne i forme let med flormelis eller Maizena.
Udstik cirkler til formen af hvid marcipan, der passer til hullet i formen og er maks. 2 mm tyk. Præg eventuelt tekst på.
Skær hvide strimler med bredde på 13 mm og 12 cm lange.
Skær røde strimler med bredde på 5 mm og 12 cm lange.
Fugt let langs den ene kant på strimlerne og sæt dem sammen to og to. Brug past. æggehvide eller vand, men kun ganske lidt. Kanten på de udstukne cirkler i formen skal også fugtes let.
Sæt de 2 limet strimler ned på cirklen i formen med den røde stribe opad og pres dem let ned og ud i siderne, så alt flugter.
Lad silikoneformen hvile i køleskabet mens fyldet tilberedes.
Fyld af Oreo trøffel
til 15 huer
2 pakker Oreo
100 g Philadelphia flødeost (ikke light)
Blend Oreokiks og tilsæt flødeosten. Ælt det sammen og fordel i huerne. Stil hele formen i fryseren natten over.
Fyld af kage med chokoladestykker
til 15 huer
325 g kagerester (f.eks drømmekage, chokoladekage)
2 spsk. skovbærmarmelade (uden kerner)
2 spsk. flormelis
2 spsk. små chokoladeperler
Blend kagen til fine krummer. Tilsæt marmelade og flormelis. Konsistensen skal være lettere fast, så måske skal der mere af det ene eller det andet. Tilsæt chokoladeperlerne og bland.
Fyld i huerne og stil i fryser.
Servering
Pres forsigtigt de frosne huer ud. Lad dem tø op i en papæske i køleskabet. Papæsken suger fugten fra marcipanens kondens.
Skil Oreokiks ad ved forsigtigt at dreje dem fra hinanden. Fjern vaniljecremen.
Smør kiksen let med Nutella eller smeltet chokolade og stil på en hue ved servering.