Disse søde julehjerter er bagt af den gode småkagedej, hvor hver del har fået sin smag. Den lyse smager lidt af orange og den mørke af chokolade. Hjerterne er udstukket med en form fra Søsterne Grene.
Julehjerter
200 g smør i små tern
200 g flormelis
1 stort æg
400 g mel
1 stor spsk vaniljesukker
20 g kakao
1,5 tsk. orangeessens (eller revet skal fra 1 appelsin)
Rør smør og sukker sammen og tilsæt ægget, der er letpisket med en gaffel. Sigt mel og vaniljesukker, og tilsæt det lidt ad gangen. Saml dejen og del den i to. Den ene del tilsættes kakao og den anden del orangeekstrakt/appelsinskal.
Pak hver dej i en pose eller husholdningsfilm og lad dejen hvile i 1-2 timer.
Rul dejene ud og saml dem forsigtigt til julehjerter.
Bages ved 180 C alm. ovn i 12 minutter. Lad hjerterne køle helt af på en bagerist og opbevar i en tætlukket kagedåse.