torsdag den 5. august 2021

Cookies med chokolade


Stor lækre cookies med chokolade både indeni og uden på. 

Cookies med chokolade
18 stk.
170 g smør, blødt/stuetempereret
1 æg, stuetempereret
1 æggeblomme, stuetempereret
2 tsk. vaniljeessens
100 g hvidt sukker
150 g brunt sukker/farin
280 g mel
1,5 tsk maizena
1 tsk. natron
1/2 tsk. flagesalt
250 g chokoladeknapper, mørk

Ekstra chokolade og salt til pynt

Sørg for at smør og æg er stuetempereret. 
Indstil ovnen på 165 C og beklæd 3 bageplader med bagepapir.
Rør æg og sukker i 5 minutter med paddle på røremaskine. Skrab siderne ned et par gange undervejs, så alt bliver blandet med. Rør æg og vaniljeessens i.
Bland mel, maizena, natron og salt og tilsæt i de våde ingredienser, et par skefulde ad gangen. Herefter tilsættes chokoladeknapper.
Fordel i 18 runde kugler med god afstand på 3 plader. Bag en plade ad gangen midt i ovnen i 20 minutter og lad dem efterfølgende ligge på bagepladen i 15 minutter på køkkenbordet. Mens de ligger på bagepladen fordeles 5-6 chokoladeknapper, der smelter let. Smør chokoladen ud og drys let med et par flager salt. 
Efter 15 min overføres de til en rist og afkøler helt. Småkagerne smager også skønt, hvis de opbevares i og nydes direkte fra køleskabet.